Jeg har nu allerede været på afdelingen i tre ugers tid og jeg er stadig rigtig glad for at være der. Indtil videre har jeg oplevet en masse forbindings skift, da det som sagt er et kirurgisk afsnit. I denne forbindelse har jeg også beskæftiget mig en del med smertebehandling.
Jeg har set rigtig mange forskellige typer af amputationer af underekstremiteterne, og derfor også forskellige behandlings former når det kommer til sårhelingsprocessen. Jeg har bla. beskæftiget mig med auqacel aq, honning og vacum behandling. Derudover har jeg deltaget når specialsygeplejersken i sår har været forbi til de mere komplicerede patienter og hørt om hvad muligheder der har været for at forbedre den enkelte patient sårhelingsproces. Dette synes jeg har været rigtig spændende og lærerigt og desuden har jeg helt sikkert kunne sætte det i ralation til hvordan vi gør det i Dk.
Men når det kommer til smertebehandling af patienten, må jeg desværre sige at de ikke altid benytter deres viden og erfaring som de har. Istedet for at give patienten kontinuerligt smertestillende (især ved de store operationer), har jeg erfarret at de spørger patienten til råds og om de ønsker smertestillende. Jeg kan godt se formålet med at de inddrager patientens ønsket af smertestillende, men samtidigt har sygeplejersken også bare den forpligtigelse til at smertedække patienten på bedste vis, da vi som sygeplejerske har den rette viden.
Jeg har tit oplevet at patienter har frasagt sig smertestillende og efterfølgende har fået smerter, som så har været svære at dække - desværre.
Når patienter får disse smerter bliver jeg ked af det på deres vegne, da jeg ved det højt sandsynligt kunne havde været undgået. Jeg tænker især på en situation med en patient der havde fået foretaget en bypass operation, indgrebet var fundet sted i låret for at forbedre blodforsyningen til foden (patietnen var diabetiker). Pga af mange faktorer ville såret som fyldte det meste af låret ikke hele og var åbent med målene 20x10x4,5 cm.
Sygeplejerskerne gjorde deres bedste for at holde det rent og skifte forbinding, mens specialsygeplejersken og læger var inde over for at prøve at fremme helingsprocessen.
Det åbne sår var smertefyldt for patienten, og hun frasagde sig smertestillende medicin i forbindelse med sårskiftet, hvilket resulterede i at hun senere fik mange smerte som var svære at smertedække.
Efter denne episode tænker jeg, at jeg kunne havde taget dialogen med patienten omkring hvorfor hun frasagde sig smertestillende i forbindelse med sårskiftet og derved havde snakket med hende om hvad konsekvenserne kunne blive. Denne episode har hvertfald gjort, at jeg helt sikkert vil gå i en dialog med min næste patient omkring smertebehanling hvis den tilknyttede sygeplejerske ikke gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar