Døden tæt på

I dag oplevede jeg et dødsfald for førstegang.

Morgenen begyndte med overlevering fra nat-personalet, hvorefter jeg fik tildelt den sygeplejerske som jeg skulle gå med i dag. Jeg skulle gå med en yngre sygeplejerske sidst i 20'erne.
En af vores patienter var en ældre dame, som havde været alvorlig syg igennem længere tid. Hun havde været tilset af " The palliative team" dagen før, men nu var hendes tilstand alvorlig forværret  igennem natten.
Hendes familie var blevet tilkaldt om morgen og var allerede inde og besøge hende ved halv 9 tiden denne morgen.
Sygeplejersken konfererede med lægen omkring patientens situation og lidt efter blev de pårørende også inddraget i situationen, og om hvilke tiltag der burde foretages for patienten. Under denne samtale sov patienten stille ind og en SSA henvendte sig til os med denne meddelelse. De pårørende virkede lettede og afklarede med situationen.
Jeg fortalte sygeplejersken at dette var mit første dødsfald som jeg havde oplevet. Sygeplejersken var rigtig sød og omsorgsfuld og fortalte mig nu hvad der skulle ske med hende.
Hun spurgte om jeg ville med ind og se og ordne hende.
Jeg var meget angst og bange ved tanken, men jeg ville gerne se hende og hvordan de ordnede hende. Da vi gik ind til hende havde jeg en stor klump i maven, og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle forholde mig derinde. Sygeplejersken kunne godt mærke på mig, at jeg var lidt utryg i situationen og spurgte mig flere gange om jeg var okay. Dertil forklarede hun mig at patienten havde været alvorlig syg igennem længere tid og at det sikkert var bedst for hende at få fred nu. Sygeplejersken fortalte hvordan hun stadig sørgede for at behandle den afdød som et individ ved stadig at snakke til hende, røre og have kropskontakt med hende. Jeg følte virkelig denne sygeplejerske respekterede den afdøde, hvilket nok også gjorde det nemmere for mig.
Mens sygeplejersken og en SSA ordende patienten, sad jeg på en stol, og de fortalte mig om alle procedurerne som nu ville blive fortaget med den hende. Den afdøde blev vasket og svøbt ind i et lagen, hvorefter hun blev hentet af et par portører.

Jeg har altid haft tanken at døden er en smuk ting, og det fik jeg bekræftet at det var i dette tilfælde under denne patients forhold.
Jeg er glad for jeg valgte at gå med ind og se patienten, og at jeg fik en positiv oplevelse ud af det.
Derudover er jeg glad for at sygeplejersken var så omsorgsfuld og omhyggelig med at spørge ind til mine følelser omkring situationen, da det kan være svært at håndtere døden.
Jeg er helt sikker på at ved det næste dødsfald jeg oplever, vil jeg være mere forberedt på det mentale plan. Jeg vil formentlig være mindre angst og bange for at se en afdød. Jeg tror bestemt at denne oplevelse har gjort mig godt i mit videre forløb på en hjerteafdeling, hvor der ofte ligger kritiske patienter.

* Hvilket det faktisk gjorde!