Please

En ting som jeg har tænkt en del over hvad angår det engelske folk, er deres høflige og hjælpsomme måde at være på over for hinanden. Hvor end jeg har brug for hjælp er de meget behjælpelige og venlige.
En ting jeg lærte i den første uges undervisning var, at jeg altid skal være behjælpelige overfor patienten og dennes pårørende. Jeg lærte at jeg altid skal spørge patienten om lov ved de forskellige tiltag og procedurer. Som " Can I help you ...", " Do you mind, if ..", "May I...". Dertil kommer det at huske at sige "Please".

Det er altid patienten og dennes pårørende der kommer i første række, og som skal tilfredsstilles. Det er ikke kun patienten som er indlagt på hospitalet som man skal tilfredsstilles, men i lige så høj grad patientens pårørende som har rigtig stor indflydelse.

Hjemmefra er jeg vant til, at det altid er patienten der er i første række og pårørende indrages kun efter patientens ønske. Men herovre fylder patienten pårørende en stor del i patienten behandling og tiltag og de har lige så meget at skulle have sagt.

Trods deres høflige måde at være på, opleves der rigtig tit klager fra pårørendes side over personalet, som kan omhandle de helt små ting som et manglende håndklæde etc. Dette resulterer i mange anklager som går rettens vej.

De pårørerende er blevet meget utaknemlige over patienternes behandling og tiltag og der er rigtig meget fokus på sundhedsvæsenet og dets store mangler for tiden, som optræder i alle medierne. Det engelske sundhedsvæsen NHS står over for en stor omvæltning for tiden, hvor nye tiltag er trådt i kraft april 2013.

Jeg har virkelig skulle vende mig til måden at have en dialog med patienterne på. Men jeg synes rigtig godt om den rare omgangstone der er ved patienten. Mange ældre mennesker som er indlagt på sygehuset tiltales med Mr/Miss/Mrs og deres efternavn, hvilket jeg finder meget respektabel.

Når jeg tænker over det er vi mere direkte i vores tale derhjemme, og vi ved hvad der er bedst for den enkelte patient og bruger i høj grad svag paternalisme.

I det engelske sundhedsvæsen spørges der til hver enkelt patient om de har noget imod at vi er deres sygeplejerske for i dag, om de vil tage deres medicin etc.

I nogle situationer savner jeg den svage paternalisme, hvor vi har den nødvendige viden som sundhedsfaglig person som patienten/pårørende ikke har. Dette kan jeg perspektivere til det danske sundhedssystem hvor vi i højere grad bruger den svage paternalisme når det fx gælder smertelindring. Dette kan jeg godt savne lidt herover. Men på den anden side lytter de og respektere mere den enkelte patient.

Når det gælder smerter er det vigtigt at patienten er smertedækket, for at optimere rehabiliteringen af patienten. Jeg havde en patient med dårligt blod omløb i forfoden hviket skulle ende ud i en ambutation. Inden havde patienten en del smerter men ville først tage smertestillende medicin når smerterne var tilstede. Dette bevirkede at patienten fik mange smerter lige pludselig i foden, som vedkommende var påvirket af. Jeg drøftede problemstillingen med den pågældende sygeplejerske der havde ansvaret for patienten som forklarede problematikken i at de skal lytte meget til patienten, og deres faglige viden kan blive sat i baggrunden.
Dette finder jeg som en problematik, da jeg mener at vi burde udnyte vores svagpaternalisme bedre da dette også med til at behage patienten.