I denne uges praktik fik jeg lavet et par aftaler med CCU, som er en
hjerteafdeling hvor der bliver foretaget PCI og pacemakers, om at faa lov til
at overvaere disse indgreb.
Jeg fuglte nogle af mine patienter fra min egen afdeling til CCU og derved fik
jeg hele patient forloebet at se.
Den foerste dag var jeg med til at klargoere en af mine patienter til CCU.
Der var en checkliste som skulle udfyldes af sygeplejersken omhandlende
patienten identitet, patientens samtykke til indgrebet ect. (Lidt som en
retningslinje over hvilke procedurer der skal foretages ved patientens
klargoering til indgrebet). Derefter fulgte jeg med patienten ned til CCU, hvor
patienten og jeg ventede i sengeafsnittet, indtil operationsstuen var klargjort.
Patienten var ved fuld bevidsthed under hele indgrebet og fik kun lagt
lokalbedoevelse i lysken hvor indgrebet blev foretaget fra. Jeg fik fortalt at
hvis nogle af patienterne foelte det lidt overvaeldende og skraemmende, kunne de
faa noget berolignende/sederende som iv.
Min patient var rimelig afklaret med situationen, men oenskede alligevel noget
berolignende for at tage nervoesiteten med god effekt.
Patienten havde forinden faet lavet en forundersoegelse / en KAG
roegtenundersoegelse af hjertets kranspulsaare, hvorved der var fundet en
forsnaevring som skulle behandles med en PCI, som ville give bedre
blodforsyning til hjertet og dermed fjerne anfald af angina pectoris.
Jeg observerede hele processen og hvorledes PCI indgrebet blev foretaget. Jeg
var meget overrasket over hvor smertefri og ligetil processen var. Det eneste
smerte patienten maerkede var i forbindelse med at lokalbedoevelsen blev givet
som injection og under selve ballonudvidelsen, hvor der forekom nogle smerter i
brystet pga iltmangel, som forsvandt reletivt hurtigt igen saa snart stenten
var indsat.
Hele indgrebet kunne jeg foelge paa roegten skaermende som viste deres
processer i kranspulsaarerne omkring hjertet. Til sidst blev et roentgen billed
fra forundersoegelsen sammenlignet med et nuvaerende billed efter PCI
indgrebet, hvorved der tydeligt kunne ses at forsnaevringen var blevet forbedret.
Da patienten som sagt var ved bevidsthed under forloebet, viste kirurgen patienten
roegtenbillederne, hvorved patienten fik en stoerre forstaaelse over det
saakaldte problem, som havde gjort udslaget til angina pectoris.
Efter dette indgreb kunne patienten med vores hjaelp selv komme over i sin
egen seng fra operationslejet. Patienten skulle vaere forbeholden med at boeje
sig fremover det naeste stykke tid og forholde sig i ro, for at undgaa
bloedning fra indstiksstedet.
Efterfoelgende skulle patienten have flere forskellige slags blodfortydende
medicin, for forebyggelse af eventuelle tromber.
Jeg fulgte med patienten tilbage til min afdeling, og var med til
overleveringen af patienten.
Efterfoelgende gik jeg ned paa CCU igen og var med til 3 PCI indgreb den samme
eftermiddag. Jeg syntes jeg laerte rigtig meget ved at vaere med til disse
indgreb, da jeg fik en meget stoerre forstaelse for hjertets anatomi og selve
PCI indgrebet og dets effekt.
Senerer samme dag observerede jeg hvor velbefindende min patient var og med
hvilken god effekt patienten havde af indgrebet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar